Bliv en del af Tandrødderne

Få timer om måneden gør en forskel!

Kom og hjælp frivilligt nogle timer om måneden. Det føles så godt at gøre en forskel for mennesker, der har behov for hjælp, og vi kan altid bruge et par ekstra hænder. Vi har brug for hjælp fra både tandlæger, tandplejere og klinikassistenter. Er du tandlæge- eller tandplejerstuderende eller klinikassistentelev, er du også yderst velkommen som frivillig.

Du bruger dine faglige kompetencer

Du vil i samarbejde med os andre bruge din faglige kunnen til at hjælpe vores patienter til et liv uden tandsmerter og muligheden for at smile igen. Behandlingerne er ofte i form af fyldninger, rodbehandlinger, aftagelig protetik m.m.

Det eneste, vi kræver af dig som frivillig, er, at du er mødestabil og har et ønske om at behandle og hjælpe den målgruppe, Tandrødderne behandler.

Interesseret i at hjælpe? Kontakt os

Du kan kontakte vores Klinik & Frivillig koordinator Gitte på telefon eller mail, hvis du har spørgsmål eller vil blive en del af vores team.

Kontakt Gitte

gitn@balk.dk
41 75 10 15