Tandrødderne

Tandrødderne
Lidt omkring os

Vi er mange frivillige ildsjæle, som ønsker at hjælpe socialt udsatte mennesker til et liv uden tandsmerter og med at få smilet tilbage. Vi er omkring 20 frivillige tandlæger, tandklinikassistenter og tandplejere tilknyttet klinikken – i alle aldre og med forskellige erhvervsmæssige baggrunde. Derudover har vi også glæde af en frivillig it-supporter.

Tandrøddernes historie

Foreningen Tandrødderne blev etableret i 2013 på initiativ af tandlæge Jørgen Lætgaard. I de første 3 år var Tandrøddernes arbejde en del af et projekt omkring tandbehandling af udsatte borgere. Projektet blev finansieret af blandt andet Ballerup Kommune, SATS puljemidler og med fondsbidrag fra blandt andet OAK Foundation. Siden 2016 har Tandrødderne i tæt samarbejde med misbrugscentret Brydehuset i Ballerup givet vederlagsfri tandbehandling til udsatte misbrugere som et led i deres misbrugsbehandling. I bestyrelsen sidder tandlæger og tandklinikassistenter, og formanden for Tandrødderne er tandlæge Parly Jakobsen.

Tandrøddernes patienter

De borgere som kan komme i betragtning til gratis tandbehandling hos Tandrødderne, er udsatte borgere med aktivt eller tidligere misbrug, og som i en eller anden form har tilknytning til misbrugscentret Brydehuset i Ballerup. Brydehuset behandler borgere fra mange kommuner. Derud over har vi også et samarbejde med flere kvinde krisecentre, hvor vi hjælper med akutte tandsmerter.

Ønsker du at komme i behandling for dit misbrug kan du kontakte Brydehuset via. nedestående information.

Er du borger?

Som borger tilknyttet misbrugscentret Brydehuset i Ballerup kommune, kan du muligvis få tilbudt tandbehandling som led i din rusmiddelbehandling. Du behøver ikke at have bopæl i Ballerup kommune. Tal med din sagsbehandler/mentor/kontaktperson i Brydehuset

Er du kontaktperson/mentor eller behandler?

Undersøg først, om din borger har mulighed for tandbehandling i det etablerede tandplejesystem, evt. med hjælp fra §82a og/eller med hjælp fra ydelser i bopælskommune. Hvis ingen af disse muligheder synes at virke for din borger, så kontakt visitator for Tandrødderne Gitte på nedestående mail eller på tlf. Så får du hjælp til, hvilke muligheder der er for tandbehandling.